Vi aflyser aldrig et loppemarked pga. dårligt vejr – eller udsigten til dårligt vejr.

Grundene til dette er:

1) Dem, der kommer for at købe er ofte ligeglade med vejret. Vi har haft dage med regnvejr, hvor der er blevet solgt lige så mange ting som på en solskinsdag.

Og pkt. 2): Forskellige mennesker (altså af sælgerne) har forskellige definitioner på hvornår vejret er “for træls” til at magte 8 timer udendørs. Så hvis vi nu aflyste et loppemarked, så ville vi få sure kommentarer fra de sælgere, der gerne ville ha’ været ude og sælge… 

Pkt. 3) Lørdag aften kan vejrudsigten varsle regn for dagen efter. Men næste morgen, så ser det helt anderledes ud.

Så: Vi aflyser aldrig 🙂

Man er til gengæld meget velkommen til at medbringe en 3×3 meter pavillon eller en parasol. Og vi har store stykker plastik, som man kan låne til at lægge over sine ting, hvis det skulle dryppe fra oven.

Klik her for at komme tilbage til vores retnings-linier. Du mangler jo stadig at læse pkt. 10 🙂